Førdefjorden Vel

Oluf Rygh, Norske Gaardnavne

Bjørndalen

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Bjørndalen
Gnr: 13
Bnr:
Uttale: bjønndalen
Kjelder: Udt. bjønndalen. — Biørndall eller Øde Jor- den 1608. Biørdall 1667. Biørndahl 1723.

Etymologi: Vist af Dyrenavnet Bjørn.


Flokenes

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Flokenes
Gnr: 19
Bnr:
Uttale: flókenæse
Kjelder: Udt. flókenæse, Dat. -sa. — i Flokanesi BK. 23 b. Flogenes 1603. Flougennes 1608. Flogenes 1667. Flochenes 1723.

Etymologi: Flókanes. Vistnok af Mandsnavnet Flóki, der fra Norge kun kjen- des som Navn paa en af Islands Opdagere; senere kan det kun paavises paa Island, men nogle faa norske Stedsnavne kunne forklares deraf. Andre Ord, som kunne være 1ste Led i Stedsnavne, som begynde med Floke-, ere flóki m., noget sammenviklet eller sammenfiltet (t. Ex. Kvister), hvad der neppe kan passe her, og det af Hj. Falk Bd. V S. 95 anførte Dialektord Floke, fladt Jordstykke; om dette Ords Udbredelse mangler dog Oplysning.


Gjelsvik

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Gjelsvik
Gnr: 12
Bnr:
Uttale: jællsvíKa
Kjelder: Udt. jællsvíKa. — Geriiswigh NRJ. II 135. Giellisuigh 1563. Gillesuig 1567. Giellisuig 1603. 1608. 1667. Gil- lesvig 1723.

Etymologi: Synes paa Grund af Betoningen neppe at kunne være det samme Navn som Gjelsvik i Lindaas (med Tostavelsestonelag, af gil n., Kløft, Revne i Fjeld). Enstavelsestonelaget tyder nærmest paa, at Gjels- er sammendraget af to Stavelser; men de ældre Former give ingen Veiledning til Forklaring, og den ældste Form maa sikkert være feilagtig. Man tør vistnok ikke tænke paa Tilnavnet gellir (Brøleren), der kun vides brugt paa Island om en enkelt Mand. Mulig kan det være et opr. *Geirleifsvík, af Mands- navnet Geirleifr, der bl. a. kjendes som Navn paa to Landnaamsmænd.


Hegreneset

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Hegrenes
Gnr: 11
Bnr:
Uttale: næse
Kjelder: Kaldes næse, Dat. næ2sa. — Hegreness NRJ. II 135. 1563. Hegernness 1567. Heigernes 1603. Heygnnes 1608. Heierneß 1667. Heggernes 1723.

Etymologi: *Hegranes, af Fuglenavnet hegri m., Heire; jfr. Jølster GN. 73. Der er her ikke Anledning til at tænke paa Forklaring af Elvenavnet Hegra.


Kvammen

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Kvammen
Gnr: 8
Bnr:
Uttale: kvamiNN
Kjelder: Udt. kvamiNN, Dat. -ma. — i Huamme BK. 23 b. Quame 1603. Quamme 1608. 1667. Qvamme 1723.

Etymologi: Hvammr m.; se Indl. S. 57. Har ogsaa i senere Tid været skr. Kvamme (Dativ).



Leknes

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Leknes
Gnr: 9
Bnr:
Uttale: lækknes
Kjelder: Udt. lækknes. — i Leiknesi BK. 22 b. 23 b. Lek- ness NRJ. II 135. Leckenes 1563. Legennes 1567. Lechnes 1603. Lictnnes 1608. Lechness 1667. Lechnes 1723.

Etymologi: Leiknes, af leikr m., Leg. Navnet betegner Gaarden som et Sted, der i gammel Tid har været en Samlingsplads for Egnens Befolkning til Leg (se Indl. S. 64). Findes paa mange Steder i Landet og er at sammenstille med Navne som Leikvangr, Leikvin og Leikv&bmaapeno;llr.


Liset

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Lisæter
Gnr: 10
Bnr:
Uttale: lísæ:t
Kjelder: Udt. lísæ:t. — Linsetter 1563. Lindsetther 1567. Linsetter 1603. Linnsetter 1608. Lindsetter 1667. 1723.

Etymologi: Den ældre Skrivemaade tyder paa at Navnet er et opr. *Línsetr hvorom se Y. Holmedal GN. 15, der udtales paa samme Maade.



Løvik

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Løvik
Gnr: 3
Bnr:
Uttale: løvíKa
Kjelder: Udt. løvíKa (med Hovedtone paa 2den Stavelse). — i Loduvik BK. 23 b. Løuigh 1563. Loduig 1567. Løiduigenn 1603. Løeuigenn 1608. Løuigen 1667. Løfvigen 1723.

Etymologi: L&bmaapeno;ðuvík; af laða (hlaða) f., Lade (Indl. S. 63). "Her har vel alt- saa først kun været en Udslaatt med tilhørende Lade" (O. R.).


Mandelid

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Mandeli
Gnr: 17
Bnr:
Uttale: lía
Kjelder: Kaldes lía. — Manndelj 1667. Mandeli 1723.

Etymologi: 1ste Led vel at forstaa som ved Mandebrekke (Kirkebø GN. 40) formodet.


Merkesvik

Herred: Kinn
Sogn: Svanø (Stavanger)
Gardsnavn: Mærkesvik
Gnr: 107
Bnr:
Uttale: mærKesvíKa
Kjelder: Udt. mærKesvíKa (med Hovedtone paa 3die Stavelse). — Merchisuigen 1667. Merchisvig 1723.

Etymologi: *Merkisvík. "Gaarden ligger ved Grænsen mod Vevring Sogn, alt- saa af merki n. i Betydningen af Grænsemærke" (O. R ).



Nesskog

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Nesskog
Gnr: 5
Bnr:
Uttale: næsskó
Kjelder: Udt. næsskó. — Neskow 1603. Nesschou 1608. Nesckou 1667. Nesschoug 1723.

Etymologi: Ligger ved et Nes


Nærvik

Herred: Kinn
Sogn: Svanø (Stavanger)
Gardsnavn: Nærvik
Gnr: 108
Bnr:
Uttale: nærvíKa
Kjelder: Udt. nærvíKa (med Hovedtone paa 2den Sta- velse). — Neruig 1603. Neruigenn 1608. Neruigen 1667. Nervigen 1723.

Etymologi: Ganske vist et opr. *Njarðvík, ligesom Nervik i Fjelberg (i Niard- uikum DN. I 128, 1315 og Nærvik i Orkedalen (Niærdwiik DN. III 7 14de Aarh.). Ogsaa Nælviken i Edø synes at være samme Navn (Nerwighen NRJ. II 63). Desuden Njarðvík paa to Steder paa Island (i Gullbringu sýsla og i Norðr-Múla sýsla, Kålund I S. 25. 31, II S. 208). 1ste Led er Gudenavnet Nj&bmaapeno;rðr, Njord, i Stammeformen. Se Bd. XI S. 92. XIII S. 461, Munch NGHS. S. 217 og Magnus Olsen, Kultminder I S. 53 f., hvor ogsaa en afvigende Forklaring af Noreen af Njarð- i Stedsnavne er omtalt. — Langt inde i Norddalsfjorden er der paa Amtskartet i Nærheden af GN. 74 angivet en Plads Nervik. Om dette er et gammelt Navn eller Opkaldelse, kan jeg ikke oplyse. I Magnus Olsen, Kultminder I S. 53 er GN. 108 forvexlet dermed


Selvik

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Selvik
Gnr: 14
Bnr:
Uttale: sælvíKa
Kjelder: Udt. sælvíKa. — Selluigh 1667. Sælvigen 1723.

Etymologi: *Selvík, sms. med Dyrenavnet selr m., Sæl. Samme Navn her i Amtet i Kinn (GN. 99). Selvik kan ogsaa være Seljuvík, af Trænavnet selja, Silje, men da er Udtalen sæll- (Selvik i Aasene, Bd. XI S. 360).


Skjærli

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Skjærli
Gnr: 18
Bnr:
Uttale: sjærlía
Kjelder: Udt. sjærlía. — Skierlj 1667. Schierlie 1723.

Etymologi: 1ste Led maaske sker n., i Betydning af en bar Bakke, som stikker op af en Jordmark (Indl. S. 75); jfr. Skjærlien i Støren (Bd. XIV S. 243). — GN. 16­18 kaldes Marken eller Skorvemarken; Strøget har altsaa engang været Udmark under GN. 15. Se under "Forsvundne Navne" ved Herredets Slutning.


Stavestrand

Herred: Kinn
Sogn: Svanø (Stavanger)
Gardsnavn: Stavøstranden
Gnr: 117
Bnr: 2
Uttale:
Kjelder: — Underbrug 1667. 1723 (se under Gaards-No.).

Etymologi: Skrivemaaden Stavø- kan ikke være rigtig. Stedet ligger ved Stavfjorden paa den nordlige Strand af den under Askvold GN. 7 omtalte store Halvø; det skrives paa Amtskartet Stavestranden. Udtale er ikke opgivet.



Vågane


Herred: Kinn
Sogn: Svanø (Stavanger)
Gardsnavn: Vaagene
Gnr: 109
Bnr:
Uttale: vågaNNe
Kjelder: Udt. vågaNNe, — i Vaghom BK. 24 a. i Vaghe BK. 24 a. Voge 1563. Voige 1603. Voge 1608. Vaage 1667. Waage 1723.

Etymologi: Vágar, Flt. af vágr m., Vaag (Indl. S. 84). Om et Sted i Landn., som vistnok sigter til dette Sted, se Y. Holmedal Herred under Landskabs- navnet Fjalir (S. 285 foran). Ligger ved Stavfjorden.


Åla

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Aalen indre
Gnr: 6
Bnr:
Uttale: åla
Kjelder: Udt. åla, Dat. -lene. — i Al BK. 23 b. Ol NRJ. II 135. Aall OE. 146. Ol 1563. Ollenn 1567. Aallenn 1603. Aalenn 1608. Inder Aalen 1667. Indre Aalen 1723. Ál f., Skindrem, hvilket Ord vel kan være brugt i samme Betydning som áll m., "Stribe"; se under Sogndal GN. 21. Udtalen viser, at vi her have Hunkjønsordet, og ikke, som Fritzner (I S. 35) og Munch (Norge i MA. S. 100) have ment, áll m. Hvad Navnet kan sigte til, er mig ubekjendt.

Etymologi:


Åsen

Herred: Vevring
Sogn: Vevring
Gardsnavn: Aasen
Gnr: 4
Bnr:
Uttale: åsiNN
Kjelder: Udt. åsiNN. — Aasenn 1667. Aassen 1723.

Etymologi: Se Indl. S. 42 under áss.
































Førdefjorden Vel